Detroit græder, Land Rover griner

Når USA’s præsident er en mand, hvis livret er en gennemstegt bøf, og hvis foretrukne hobby er at smække told på alt muligt, var det kun et spørgsmål om tid, før han igen rettede blikket mod bilindustrien. Og sådan gik det. I sidste uge indgik Donald Trump og den britiske premierminister Keir Starmer en aftale om at sænke tolden på britiske bilimporter til USA fra 27,5% til beskedne 10%.
Det betyder, at Land Rovers nu kan rulle endnu mere selvsikkert op foran klinikkerne i Beverly Hills, at MINIs igen kan skinne i forstæderne ved New York, og at McLaren-ejere måske begynder at tro på, at deres lidt billigere superbiler faktisk kan serviceres af andre end en ridder med hvide handsker. Imens er Ford, General Motors og Stellantis – mildest talt – rasende.
Amerikas “Big Three” er faktisk mildt sagt opkogte. For dem føles aftalen mindre som handelspolitik og mere som et robådsløb, hvor briten får en padle og amerikaneren bliver udstyret med en tekop.
Naturligvis er der et lille twist i det med småt: Den nedsatte 10% told gælder kun for de første 100.000 biler om året. Skulle nogen finde på at oversvømme staterne med Bentleys ud over det, springer afgiften straks op på 25%. Sidste år solgte britiske bilproducenter omkring 133.000 biler i USA – men ifølge BBC var det kun cirka 100.000 af dem, der reelt blev bygget i Storbritannien.
Alligevel kalder man det hjemme i Storbritannien en “historisk aftale”. Og ret skal være ret – det er det nok også. For første gang nogensinde kan en Rolls-Royce nemlig komme til at koste mindre i USA end en Chevrolet Suburban spækket med udstyr.
Hos Ford, GM og Stellantis ser man alt dette som et mørkt varsel. De frygter, at hvis briterne slipper igennem med denne rabat, er næste stop på “luksus til spotpris”-toget Japan, Korea eller Tyskland.
Så ja, for briterne er det en sejr, der kalder på champagne. For amerikanerne? Det er den slags aftale, der måske endda kan få en Mustang til at fælde en tåre.