Peugeot 403 fylder 70 år: Den rustne skønhed selv Colombo ikke kunne modstå
I dag markerer vi 70-årsdagen for Peugeot 403 – en påmindelse om, at bilproducenter engang formåede at opfinde noget ægte nyt og brugbart, længe før markedsføringen tog overhånd. Designet af Pininfarina var denne franske mellemklassebil ikke bare et elegant tilbehør; den blev en pioner på flere måder.
Peugeot 403 blev præsenteret den 20. april 1955 i Palais de Chaillot i Paris som den første model i 400-serien efter krigen. Udvendigt beskeden, men med en rationel kerne: Den introducerede sæder, der kunne justeres, vippes, hæves og endda forvandles til en seng. I 1950’erne lød det næsten lige så futuristisk som nutidens smarte funktioner, men det var mekanisk og velfungerende.
Under hjelmen lå ofte en 1,5-liters benzinmotor med 58 hestekræfter – rigeligt til datidens bilister, og med en topfart på 125 km/t kunne den følge med både i byen og på landevejen. I 1958 kom også en dieseludgave – den første dieselmotor i en europæisk sedan. Den 1,8-liters Indenor-motor ydede 48 hestekræfter og kunne køre 105 km/t. Ikke en sportsvogn, men driftssikker og solid.
Peugeot 403 var aldrig bare endnu en fransk bil. Den blev bygget i tretten lande på fem kontinenter – fra Uruguay til Filippinerne og Nigeria. Det globale fodaftryk kunne gøre selv nutidens internationale modeller misundelige. Udvalget stoppede heller ikke ved geografi: 403 fandtes som sedan, stationcar, varevogn og endda pick-up. Sidstnævnte blev en favorit i Afrika på grund af sin robusthed og nemme vedligeholdelse.
Det, der for alvor sikrede 403’eren en plads i folks bevidsthed, var dog en forpjusket Los Angeles-detektiv med krøllet frakke, trætte øjne og en slidt Peugeot 403 Cabriolet. Peter Falk som Columbo gav bilen mere kulturel status end nogen reklamekampagne – ikke gennem glamour, men netop gennem sit slidte, rustne udseende. Ironisk nok blev en bil formet af Pininfarina ikonisk, fordi den lignede noget, der var glemt bag et skur.
Også på det store lærred satte 403’eren aftryk – fra Godards "Åndeløs" (1961) til "Monsieur Ibrahim" (2003). Den var sjældent blikfang, men et redskab, der indfangede tidens ånd og tempo.
Så hvis du en dag ser en gammel 403 trille forbi, så se ikke kun rusten og de slidte linjer. Du ser på et sjældent eksemplar: Et produkt af sin tid, der formåede at være både praktisk, nyskabende og elegant vedholdende – selvom den i dag mest ligner en skulptur reddet fra ophuggeren.
