Ruslands bilindustri kommer stadig ikke ud af starthullerne

Nostalgi kan sælge en reklame, men ikke altid markedsandele.

Ifølge Autopotok solgte Moskvitš 68 M70 og 38 M90-SUV'er i april. Det giver 106 biler i alt. I marts nåede de samme to modeller 162 solgte biler, så efterspørgslen faldt i den første hele måned, netop dér hvor de nye modeller burde have taget fart.

Det er på sin vis en elegant præstation, for Moskvitš kom ikke med en tom udstyrsliste. M70 og M90 byder på store skærme, panoramatag og smartphone-opkobling, mens M90 lægger ventilerede sæder og firehjulstræk oveni. Med andre ord fik køberen næsten alt, man forventer af en moderne SUV, bortset fra én detalje: en stærk lyst til faktisk at købe den.

Teknikken kommer fra Kina, salgsmagien kan være strandet i tolden.

Ifølge Interfax bruger Moskvitš M70 1,5-liters og 2,0-liters motorer, koblet enten til en syvtrins automatiseret gearkasse med vådkobling eller en ni-trins automatgearkasse. M90 får en 2,0-liters motor og automatgear. Samme kilde skriver ligeud, at M70 bygger på MG HS, mens M90 bygger på MG RX9, også kendt som QS. Begge kommer fra SAICs tekniske univers. I Rusland samler man altså bilen af store moduler. Det er nogenlunde hele historien.

Set med europæiske briller lyder det velkendt. Når en bil bruger en eksisterende kinesisk platform, en turbomotor og masser af udstyr, skal prisen være knivskarp, eller også skal mærket stå meget stærkt. Moskvitš ser ud til at have valgt en tredje vej: at kræve næsten premium-penge og håbe, at køberne oversætter et gammelt navn til ny værdi. Markedet oversatte tilbage.

Prisen er morsom, men køberne lader ikke til at grine.

Russiske kilder oplyser, at den vejledende pris startede ved 3.099.000 rubler, cirka 37.000 euro, for M70 og 4.199.000 rubler, cirka 50.200 euro, for M90. Selv da enkelte forhandlere tilbød M90 til 3.425.000 rubler kontant, lå den stadig omkring 40.900 euro.

For de penge kan russiske købere også vælge etablerede kinesiske mærker med stærkere forhandlernet, større synlighed og mindre behov for at forklare, hvorfor bilen ligner en MG, lyder som en MG, men bærer et Moskvitš-emblem. Rebranding kan fungere, når prisen er kirurgisk præcis. Her virker det, som om skalpellen er faldet på gulvet.

Konkurrenterne behøvede knap nok at anstrenge sig.

I april nåede det russiske marked for nye personbiler 117.500 enheder. Haval solgte 16.493 af dem, Geely 6.800 og Belgee 5.700. På den baggrund lignede de 106 solgte Moskvitš M70 og M90 mindre en modeloffensiv og mere et statistisk host.

Mærkets egen ambition gør tallet endnu mere smertefuldt. TASS skrev i marts, at fabrikken planlagde at sælge mindst 10.000 M70- og M90-SUV'er i 2026. For at nå det mål skulle Moskvitš i snit ligge på omtrent 833 biler om måneden. Aprils 106 salg leverede omkring 12,7 procent af den nødvendige månedstakt. Med andre ord missede Moskvitš ikke planen med lidt. Mærket sendte planen et postkort fra en anden tidszone.

Fra Europa ser intet af dette særligt eksotisk ud.

For en europæisk køber er Moskvitš-historien ikke teknisk overraskende. Den samme logik gælder her. Når et nyt eller genoplivet mærke sender en kinesisk baseret SUV på markedet, skal det tilbyde noget tydeligt. Det kan være pris, garanti, software, ladeevne, usædvanligt gode køreegenskaber eller stærkt design. En stor skærm og et panoramatag redder ikke længere noget. I 2026 er de omtrent lige så sjældne som dæk under en bil.

Det største problem med M70 og M90 er ikke teknikken på papiret. En 2,0-liters turbomotor, automatgear og firehjulstræk lyder ikke dårligt. Problemet er positioneringen. Moskvitš vil være russisk, men står på et teknisk fundament fra SAIC. Mærket vil lyde nostalgisk, men sælger en moderne kinesisk SUV. Det vil spille med i massemarkedet, men prisen kravler op mod stærkere spillere i segmentet. Resultatet er en bil med alle de rigtige ingredienser, men med en opskrift, der for markedet smager lidt af gårsdagens pressemeddelelse.

Det hårdeste tal er ikke 106.

At sælge 106 biler på en måned ser skidt ud, men udviklingen er endnu hårdere. M-serien startede med 162 biler i marts og faldt derefter til 106 i april. En ny modellancering plejer at skabe nysgerrighed, trafik i udstillingen og den første bølge af entusiaster. Når faldet kommer så hurtigt, er nysgerrigheden fordampet, før salgsfolkene har fået kaffemaskinen i gang.

Moskvitš kan forbedre situationen med rabatter, statslige ordrer, aggressiv leasing eller flådesalg. På detailniveau er budskabet dog klart. Køberne skriger ikke på M70 og M90. De kigger på Haval, Geely, Chery, Belgee og andre og stiller derefter et dybt upatriotisk spørgsmål: Hvorfor betale for et Moskvitš-emblem, når en bedre kendt kinesisk original, eller ganske enkelt en stærkere rival, står lige dér?

Teknisk øjebliksbillede.

Moskvitš M70 og M90 solgte 106 eksemplarer i april, fordelt på 68 M70-SUV'er og 38 M90-SUV'er.

Resultatet i marts var 162 biler, så salget af M70 og M90 faldt med omtrent en tredjedel på en måned.

M70 bruger enten en 1,5-liters eller 2,0-liters turbomotor med automatiseret gearkasse eller en ni-trins automatgearkasse.

M90 får en 2,0-liters motor, automatgear og firehjulstræk.

De vejledende priser startede ved 3.099.000 rubler, cirka 37.000 euro, for M70 og 4.199.000 rubler, cirka 50.200 euro, for M90.

Indtil videre har Moskvitš emblemet, skærmene og nostalgien. Mærket mangler stadig den lille, akavede detalje, der får et comeback til at virke: købere.