auto.pub logo
Charging station
Fullscreen Image

Elbilboblen brister: Milliardtab for bilgiganter

Forfatter auto.pub | Udgivet: 13.02.2026

Verdens største bilproducenter satsede massivt på en hurtig overgang til elbiler. Nu må de i hast omskrive deres strategier, efter at optimismen er blevet afløst af milliardtab og skuffende efterspørgsel. I USA nærmer de økonomiske tab sig 50 milliarder dollars, mens europæiske mastodonter som Volkswagen og Mercedes-Benz kæmper med både svigtende salg og kinesisk prispres.

I USA alene løber tabene op i næsten 50 milliarder dollars, svarende til cirka 46 milliarder euro. I Europa står industrikoryfæer som Volkswagen og Mercedes-Benz over for dalende efterspørgsel og benhård konkurrence fra Kina.

Det meste af det seneste årti har bilbranchen marcheret under elektrificeringens fane. Statslige subsidier, skærpede udledningskrav og Teslas himmelflugt skabte en tro på, at forbrændingsmotoren ville forsvinde hurtigere end nogen havde forestillet sig.

Men i 2024 og 2025 blev optimismen afløst af realisme. Forbrugernes interesse dalede. Ladeinfrastrukturen haltede bagefter. Den tidlige begejstring blev erstattet af bekymringer om rækkevidde, videresalgsværdi og de reelle ejeromkostninger.

USA: Milliarder afskrevet

Ifølge de seneste branchetal har amerikanske producenter, anført af Ford og General Motors, justeret investeringer og aktivværdier med omkring 50 til 55 milliarder dollars, altså 46 til 51 milliarder euro.

Det er ikke bare regnskabstekniske krumspring. Det er udtryk for strategiske fejlvurderinger.

Ford har indrømmet, at deres dedikerede elbilsdivision, Model e, taber titusindvis af dollars på hver solgt elbil. Selskabet har droppet planer om store elektriske SUV’er og satser nu i stedet på hybridteknologi.

Stellantis, moderselskab til blandt andre Jeep, Ram og Chrysler, har taget et af de største slag. De har nedskrevet mere end 26 milliarder dollars, cirka 24 milliarder euro, på elbilsprojekter og aktiver.

Flere batterifabrikker er sat på pause. Modelintroduktioner er udskudt i årevis. Guldfeberen omkring elbiler er blevet en dyr fornøjelse.

Europa: Endnu hårdere opvågning

Europæiske bilproducenter står over for en dobbelt udfordring. Efterspørgslen er svag som i USA, men derudover truer billige kinesiske elbiler eksistensen for flere mærker.

Volkswagen overvejede for første gang i historien at lukke fabrikker i Tyskland. Efterspørgslen på ID-serien skuffede, mens de faste omkostninger forblev høje. I starten af 2025 rapporterede Volkswagen, Mercedes-Benz og BMW et fald i overskuddet på omkring 46 procent, da omstillingen viste sig både langsommere og dyrere end planlagt.

Strategisk retræte fulgte. Mercedes-Benz, der ellers havde lovet at gå fuldt elektrisk i 2030 hvor markedet tillod det, har nu bekræftet, at de fortsætter udviklingen af forbrændingsmotorer og hybrider langt ind i næste årti. Volvo Cars har også opgivet ambitionen om kun at sælge elbiler fra 2030.

Også politiske beslutninger har spillet ind. Da Tyskland afskaffede tilskud til elbilkøb ved udgangen af 2023, styrtdykkede salget – i nogle måneder med op til 37 procent. Tallene afslører, at markedet i høj grad har været drevet af statsstøtte frem for reel forbrugerinteresse.

Hvorfor gik elbilsboomet i stå?

Analytikere peger på tre hovedårsager.

For det første prisen. Elbiler er stadig for dyre for mange almindelige bilkøbere. De tidlige entusiaster har allerede skiftet. Resten af markedet tøver med at betale 10.000 til 15.000 euro ekstra for et grønt image.

For det andet restværdierne. Brugte elbiler taber værdi hurtigere end benzinbiler. Leasingfirmaer og flådeejere frygter store afskrivninger.

For det tredje infrastrukturen. Ladenetværket vokser, men hurtigladning er stadig ustabilt. For dem uden egen ladestander – især i lejligheder – er rækkeviddeangst stadig en reel barriere.

Næste fase: Realisme frem for ideologi

Elbiler er ikke døde. Langt fra. Det er den sort-hvide fortælling, der er på vej ud.

De næste fem år vil vinderne være dem, der tilbyder fleksible løsninger – især plug-in hybrider. De giver elektrisk kørsel i byen og eliminerer frygten for at løbe tør på lange ture.

Imens må vestlige bilproducenter finde en måde at konkurrere med kinesiske giganter som BYD, der kan bygge elbiler langt billigere. Uden strukturelle omkostningsreduktioner kan de nuværende milliardtab blot være begyndelsen på en endnu større krise.

For en branche, der troede elektrificering var en garanti for frelse, er læren brutal. Teknologien ændrer sig hurtigt. Økonomien følger sit eget tempo.